Strategi

Agro Alliancen er et agerbrug, som driver 2950 hektar landbrugsjord. Men vi er meget mere end det. Vi stræber efter at være det naturlige forbillede for fremtidens landbrug, og vi har en mission om at skabe værdi for kommende generationer, samfundet og miljøet.  

Agro Alliancen – Fremtidens bæredygtige landbrug

Vi bygger videre på det solide fundament, vi sammen har skabt og kæmpet for. Med en klar strategi og en stærk vision udvikler vi Agro Alliancen til en nyskabende og bæredygtig aktør i fremtidens landbrug. Bæredygtighed er kernen i vores udvikling – både for klimaet og for de mennesker, der driver vores forretning.

Vi vil løbende styrke synergierne mellem Egeskov og Ravnholt og samtidig ruste organisationen til fremtidens muligheder og udfordringer. Vores kerneforretning skal vokse – både i areal og indhold – gennem nye afgrøder, der understøtter den plantebaserede fødevareproduktion i Danmark.

Samtidig investerer vi i vores medarbejdere og deres kompetencer, da de er vores vigtigste ressource. Et stærkt, engageret team er afgørende for at skabe langsigtet værdi og en bæredygtig fremtid.

Vi vil konstant udforske nye initiativer og udviklingsmuligheder, der sikrer Agro Alliancens relevans og succes for kommende generationer. Vi investerer i innovation, ansvarlighed og langsigtet værdiskabelse – for et stærkere landbrug, for mennesker og for en grønnere fremtid.

Vision

Det stræber vi efter

Vi stræber efter at være det naturlige forbillede for fremtidens landbrug – med fokus på konkurrenceevne, kultur og en grøn tilgang. 

Det arbejde, vi udfører, og de spor, vi sætter, skal være til inspiration for os selv og andre.

Vores produktion skal løbende udvikle sig baseret på ny viden og med vækst og bæredygtighed for øje. 

Bliv klogere på, hvordan vi vil nå dertil ved at læse vores strategiske mål nedenfor. 

Mission

Det er vi sat i verden for

Vi har en mission om at skabe værdi for kommende generationer, for samfundet og for miljøet.

Kommende generationer

Vi skal skabe værdi for kommende generationer gennem fokus på konkurrenceevne og høj faglighed.

Samfundet 

Vi skaber liv og attraktive arbejdspladser, forvalter mark, skov og natur samt samfundshistorisk kulturarv.

Miljøet

Vi producerer fødevarer og andre landbrugsprodukter med de nyeste metoder og i respekt for miljø, natur og biodiversitet.

Værdier

Ligeværdighed

Vi behandler hinanden med en naturlig respekt.

Rettidighed

Vi er proaktive i vores tilgang til udvikling og daglig drift.

Ansvarlighed

Vi er ansvarlige over for hinanden, den jord vi forvalter og over for samfundet.

Stolthed

Vi skaber en hverdag, som vi, vores medarbejdere og omgivelser kan være stolte af.

Fremtidige mål

Miljømæssige mål

  • Vi vil sænke vores pesticidforbrug med 10 % årligt
  • Vi vil anvende præcisionsværktøjer i alle operationer
  • Vi vil anvende ESG GreenTool og benchmarke vores bæredygtighedsprofil årligt
  • Vi vil arbejde proaktivt for integrering af ”Den Grønne Trepart”
  • Alle medarbejdere uddannes og trænes i bæredygtighed.

Sociale mål

  • Vi vil bidrage til at uddanne fremtidens talenter i landbruget
  • Vi vil skabe landbrugets mest attraktive arbejdsplads med mulighed for udvikling, stærke relationer og fleksibilitet
  • Vi vil arbejde aktivt med vores årlige trivselsmålinger
  • Vi vil bibeholde en positiv indstilling og tilgang til vores erhverv.

Økonomiske mål

  • Vi vil være blandt de 5% bedste ud fra landbrugsforeningen Patriotisk Selskabs benchmarking
  • Vi ønsker at dyrke 4.000 hektar landbrugsjord
  • Nye arealer skal bidrage til økonomisk vækst
  • Vi vil etablere nye forretningsområder, der skaber økonomisk vækst.

Agro Alliancen 2024 – Status på rejsen

Miljømæssigt – har vi:

  • Realiseret flere grønne udviklingsprojekter herunder solcelle- og biogasanlæg
  • Deltaget aktivt i udvikling af et bæredygtighedsværktøj til hele landbruget, som gør det muligt at måle vores og andre bedrifters bæredygtighedsprofil
  • Udvidet brugen af præcisionsværktøjer i markarbejdet.
  • Reduceret pesticidforbruge

Socialt – har vi:

  • Bidraget aktivt i at uddanne fremtidens talenter i landbruget – med ansættelse af flere elever og yngre medarbejdere
  • Skabt en mere attraktiv arbejdsplads og udviklet organisationen med en bygningsdivision og en udviklingsafdeling.
  • Vi har scoret ekstremt højt i vores trivselsundersøgelse.
  • Vi har vundet Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2024.

Økonomisk – har vi:

  • Vi forventer stadig en gennemsnitlig vækst på 10 % om året – målt på ‘resultat før skat’ i perioden 2018 til 2025
  • De seneste to år har vi været blandt de 5% bedste ud fra Patriotisk Selskabs benchmarking – målt på nettoresultatet pr. hektar
  • Vores dyrkbare areal er udvidet med 38% siden etablering af Agro Alliancen. Markplanen for 2025 er 2.950 hektar i omdrift.